Aarhus University
DU ER HER: Om biblioteket » Bibliotek & samlinger

Bibliotek & samlinger

Danmarks Pædagogiske Bibliotek er hovedbibliotek for Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) med særlig faglig profil inden for instituttets fagområder, men er også nationalt videnscenter med henblik på pædagogik, uddannelsesvæsen, pædagogisk psykologi og børne- og ungdomspsykologi, børne- og ungdomslitteratur og litteratur om børns læsning. Biblioteket er en del af Aarhus University Library.

Biblioteket er offentligt tilgængeligt. Se siden: "Service" for mere information om vores serviceydelser og Basen, der er Katalog over bibliotekets materialer. Der er begrænsninger på visse af vores materialer. Børnebøger udlånes kun til forsknings- og studiebrug, og tidsskrifter udlånes ikke. Der kan dog tages kopier af artikler.

Fagområderne som dækkes af biblioteket:

1. Pædagogik, læring og uddannelse.

  • Set i et livslangt perspektiv: for småbørn, førskolebørn, skolebørn, unge, voksne og gamle
  • Som formaliseret, institutionaliseret aktivitet i skoler, uddannelsesinstitutioner og socialpædagogiske institutioner, samt som mere uformel aktivitet f.eks. på arbejdspladser og i fritiden
  • Som dansk, udenlandsk og som internationalt fænomen
  • Som profession med tilknyttede uddannelser og praksis
  • Som videnskab organiseret i discipliner som: pædagogisk filosofi, pædagogisk
    sociologi, pædagogisk antropologi, pædagogisk psykologi, didaktik, udannelseshistorie

2. Dele af psykologien.

  • Pædagogisk psykologi herunder skolepsykologi, organisationspsykologi, evaluering og specialpædagogik
  • Udviklingspsykologi i livslangt perspektiv

3. Fremmedsprogsundervisning

  • Fremmedsprogspædagogik
  • Dansk som andetsprog.
  • Tosprogethed

4. Pædagogik og didaktik i enkelte fag og professioner.

  • Skolefagene ( med særlig vægt på dansk, matematik, fremmedsprog)
  • Sundhedsprofessionernes pædagogik
  • IT og nye medier

5. Børnelitteratur.

  • Dansk og international børnelitteratur
  • Analyser af børnelitteratur/eventyr
  • Børn og unges læsning

6. Fagområder som til dels dækkes:

  • Klinisk psykologi
  • matematik og naturfag
  • almene tekster i øvrige skolefag

Endelig indkøbes der materialer indenfor: almen videnskabsteori og forskningsmetode, antropologi, organisationsteori, sociologi og filosofi.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 11.04.2012