Biblioteket råder over en unik samling af anskuelsesbilleder, også kaldet anskuelsestavler. Samlingen består af cirka 12.500 danske og udenlandske anskuelsesbilleder primært fra perioden 1800-1950. Samlingen blev anskaffet, vedligeholdt og registreret af Danmarks Pædagogiske Bibliotek frem til 1995. Herefter overgik samlingen til det nye Dansk skolemuseum, som desværre måtte lukke i 2008, hvorefter samlingen igen overgik til DPB. Læs mere om historien bag samlingen her.

Anskuelsesbillederne var oprindeligt et pædagogisk redskab i 1800-tallets skoleundervisning. Opfattelsen var, at børn bedre forstod sammenhænge, begreber og omgivelserne i det hele taget, hvis de kunne se det ved selvsyn. Verden skulle anskueliggøres for børnene. Tavlerne var i undervisningen udgangspunkt for samtale mellem lærer og børn om emner som f.eks. dyr, planter, kristne fortællinger og historiske begivenheder. Også billeder af hverdagsliv i by og på land var hyppige, ligesom scener fra fremmede og eksotiske lande. Tavler fra 1900-tallet har også emner som færdselslære, fysiske eksperimenter og sundhedslære. Særligt de ældste af anskuelsestavlerne viser et idealiseret billede af verden og var således både opdragende og normdannende for de skolebørn, der blev undervist efter dem.

Anskuelsesundervisning fandt lejlighedsvist sted i danske skoler fra midten af 1800-tallet, men blev et obligatorisk og selvstændigt fag efter skoleloven i 1899, hvor det såkaldte Sthyrske Cirkulære gav retningslinjer for folkeskolens fag og deres indhold. Den pædagogisk reformvenlige og aktive lærerinde Kirstine Frederiksen have kort tid forinden skrevet en bog om anskuelsesmetoden, der lå til grund for cirkulærets retningslinjer. Faget var især beregnet på at udvikle de yngste skolebørns evner til at betragte, analysere og formulere sig om deres omgivelser; det var et alment dannende fag for de mindste elever. Selve anskuelsesmetoden blev dog også anbefalet i andre fag på ældre klassetrin, særligt naturhistorie, historie og håndarbejde. Her blev tavlerne hyppigt suppleret af modeller eller andre genstande som udstoppede dyr og oldsager. Læs mere om anskuelsesbillederne og deres betydning ved Lars Qvortrup.

Samlingen skal digitaliseres men før det kan ske skal samlingen som indeholder store mængder af dubletter og dobbeltregistreringer luges ud. Der er igangsat et større arbejde med at udskille dubbletter med mere og når det er på plads digitaliseres samlingen. Mere end 500 anskuelsesbilleder er dog blevet digitaliseret og kan ses her.

Danmarkse Pædagogiske Bibliotek deltager også i et EU-projekt vedrørende digitalisering af dele af samlingen. Se: http://historywallcharts.eu/

Adgang til samlingen:
Der er ikke offentlig adgang til samlingen men man kan træffe aftale med biblioteket om at bese udvalgte tavler. Kontakt biblioteket, gerne via Spørg DPB.
Da sliddet på samlingen skal holdes nede på et minimum må brugerne aldrig selv håndtere tavlerne.

Digitale kopier:
Affotografering af billeder fra samlingerne er ikke tilladt. Biblioteket tilbyder at fremstille et professionelt digitalt billede for 400 kr. plus moms. Bemærk at biblioteket ikke kan garentere for ophavsret i forbindelse med billederne, det påhviler brugeren.