Første skridt i forbindelse med Danmarks Pædagogiske Biblioteks overgang til at blive en ny enhed ved Aarhus University Library sker nu, idet vi er indgået i det fælles bibliotekssystem den 1. juli 2011.
I forbindelse med overflytningen vil der være en række gener for vore brugere men det skulle gerne ende med et bedre system.
Hvad betyder det for mig som bruger at Danmarks Pædagogiske Bibliotek?
Databasen, hvori du fremover skal søger litteratur, vil indeholde både DPB’s materialer samt hele AU’s og Statsbibliotekets samlinger. Du kan bestille alt til afhentning på nærmeste AU-bibliotek incl. Statsbiblioteket uanset om du bor i Aarhus eller København, og du vil nu også kunne aflevere ved alle afdelinger. Se hvor du kan låne og afhente materialer her.
Det er vigtigt at du er opmærksom på at have valgt 'favoritafhentningsted'
Desuden søger det nye bibliotekssystem også samtidigt i fuldtekst fra div. baser.
Bemærk at Aarhus University Library kun tillader udlån af materialer i et år. Har du derfor lånt og fornyet materialer længere end et år kan du ikke forny men skal aflevere og genlåne det.
Særligt for brugere uden for København og Århus
Du skal være opmærksom på at Aarhus University Library ikke sender bøger gratis til studerende så hvis du tidligere har fået tilsendt materialer gratis fra DPB skal du nu vælge et afhentningssted nær dig eller bestille via bibliotek.dk til afhentning på dit lokale folkebibliotek.